Om Karlslunde Kirkes Kor

Optræden ved Pantomimeteatret i Tivoli

 

Karlslunde Kirkes Kor er for piger og drenge, som holder af at synge, har appetit på at lære at bruge deres stemmer og ønsker at dele sangglæden med andre.

Børne- og Juniorkoret giver børn i alderen 6-11 år mulighed for at forbedre deres musikforståelse, intonation, pulsfornemmelse, rytmiske sans, stemmebrug, nodekendskab og få nye korvenner.

Ungdomskoret  giver korsangere fra 11- 18 år mulighed for at udvikle deres sangstemme via sangteknik og deres musikforståelse gennem arbejde med rytmik, nodelære og flerstemmighed.

Repetoiret i Ungdomskoret spænder fra salmer i gudstjenesten til rytmiske og klassiske korsatser for lige stemmer.

 

Sangere fra Ungdomskoret før gudstjeneste 17/6 2018

 

Hver sæson tager vi et tema på programmet og synger fx sange fra musicals, pop, jazz eller andet.

Korsangere i Karlslunde Kirkes Kor forpligter sig til at deltage i sæsonens arrangementer, som er beskrevet i korkalenderen. Denne sendes ud til alle sangere ved hver sæsonstart.

Vi optræder i Tivoli ved Musikskolernes Dag og sammen med Sigurd Barrett og band i Ringsted Kongrescenter ved hans store juleshow.

Der vil være sommer- og julekoncert, gudstjenester og andre arrangementer, hvor kirkens organist akkompagnerer.

Ungdomskoret i Dansesalen på Kronborg Slot

Tilmelding til Karlslunde Kirkes Kor sker til:

Korleder Karina Mia Christiansen

(cand.musicae fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium)

Mobil: +45 31 79 19 75

E-mail: kamiach75@gmail.com

Vi har korprøve  TORSDAGE

i KARLSLUNDE KIRKES SOGNEGÅRD

Hovedgaden 20, 2690 Karlslunde

BØRNEKORET: kl. 14:30-15:15  (6-8 år)

Korlederen henter børn i Karlslunde Skoles SFO kl. 14:05.

Hvis det ønskes oprettes forældrefølgeordning tilbage til SFO efter korprøven ellers går børnene selv tilbage.

JUNIORKORET: kl. 15:30-16:30  (fra 9- 11 år)

UNGDOMSKORET: kl. 16:30-18:10 (11- 18 år)

Sangere fra Karlslunde Kirkes Kor medvirker i filmen "Jagten" i Høje Taastrup Kirke sammen med Mads Mikkelsen