Travetur mellem himmel og jord

Det er nu nogle år siden, vi begyndte at gå små pilgrimsvandringer med udgangspunkt fra Karlslunde kirke. Siden 2023 har vi ændret navn og indhold en smule og kalder det nu 'Traveture mellem himmel og jord'. Vi fylder ofte bilerne og kørt et sted hen, hvor vi kan trave en god tur, se noget nyt, og hvor tankerne rækker fra den jord vi går på, og helt op til himlen. Et særligt smukt sted holder vi en kort andagt. Turene er tænkt som et pusterum i naturen med fællesskab, frisk luft og nye oplevelser.

Det er kort sagt ture med nærvær, fællesskab og højt til himlen. 

Folk går ved en mark

Traveturene planlægges af 2 frivillige og 1 præst. 

Sommer og vinter har vi desuden en kort vandring i og omkring Karlslunde Landsby og samles bagefter i sognegården. Om sommeren til kaffe og en snak, om vinteren til suppe og et foredrag. 

Planlagte ture i år 2024:

Torsdag d. 25. april fylder vi bilerne, hvorefter turen går til Grennes Minde.

Onsdag d. 29. maj fylder vi bilerne og drager til Skovtårnet i Gisselfeld klosterskov. Husk tilmelding til kirkekontoret, samt betaling kr. 100,-

Mandag d. 24. juni kører vi sammen til Roskilde på en aftenvandring til en række af byens gamle kilder. 

   Travetur mellem himmel og jord