Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Filmaften i Kirkens Hus

FEB
01

Filmaften i Kirkens Hus


Dato Tirsdag d. 1. februar 2022, kl. 19:00
Filmaften i Kirkens Hus

Filmen '' Dræb ikke en sangfugl'' er en moderne klassiker både som bog og film. 

Handlingen foregår i en støvet sydstatsby under depressionen. En hvid kvinde anklager en sort mand for voldtægt. Selvom han er åbenlyst uskyldig, er udfaldet af retssagen så indlysende, at ingen advokater er interesseret i at forsvare ham – altså med undtagelse af hædersmanden Atticus Finch, en af byens mest respekterede borgere.

Filmen er ikke bare historien om racisme og portrættet af forsvarsadvokaten og hans lille familie. Den er fyldt med etiske overvejelser om fordomme og retfærdighed, samt børnenes udvikling og voksende erkendelse af, hvordan de voksne ser på hinanden. De må også gribe i egen barm og selv ændre opfattelse af deres nabo.

Efter filmen, som varer ca. 2 timer, kan vi dele vores tanker om retfærdighed, menneskeværd, fordomme – eller noget helt fjerde. Der vil som sædvanlig blive serveret lidt godt til filmen. 

Alle er velkomne til filmaften. Kontakt præsten Kirsten Senbergs kise@km.dk  eller kontakt kirkekontoret tlf. 46 15 06 44 for at blive medlem af filmklubben og få tilsendt omtale af den næste film.